Det kan være en styrke at følge en vej, der føles naturlig, også når andre ikke helt forstår den. For nogle starter den vej tidligt, og erfaringerne fra barndommen bliver ved med at forme det, man senere vælger at bygge op. Rainmaking udspringer af et langt forløb, hvor både succeser og fejl blev brugt aktivt i udviklingen af nye metoder og nye virksomheder. Hvordan skaber man en model, der kan bære mange idéer og samtidig give struktur til kreativitet?
Opvæksten og de første erfaringer
Martin Bjergegaard vokser op i et iværksætterhjem. Begge forældre driver virksomhed, og han bliver tidligt involveret. Allerede som 12 årig deltager han i møder, vurderer kundesegmenter og tænker i priser, indkøb og risici. Det skaber et udgangspunkt, hvor forretningslogik og initiativ bliver en naturlig del af hverdagen.
På samme tidspunkt bliver han lagerchef i sin fars virksomhed. Han arbejder på akkord, ansætter tre kammerater og lærer at optimere gennem konkrete resultater. Nogle dage giver overskud, andre gør ikke, og han ser tydeligt, hvordan struktur, fart og planlægning giver forskelle i det endelige afkast.
I ungdomsårene fortsætter han med at teste idéer. Han sælger selv, leder et større sælgerteam i sin fars virksomhed og håndterer både ansvar og de benspænd, der følger med, når en 18 årig er chef for medarbejdere i 40erne. Erfaringerne giver mod på mere, men viser også, at ledelse kræver modenhed. Derfor forsøger han sig i perioden med fem virksomheder, inden han fylder 23. Ingen af dem bliver langtidsholdbare, og han stopper for en periode, mens han studerer strategi og ledelse i Aarhus.
Et studiejob i en virksomhed på vej mod konkurs giver ham et indblik i økonomi, stakeholder konflikter og processer i et forløb, hvor et firma kollapser. Det bliver en vigtig del af hans udvikling, selvom arbejdet aldrig bliver honoreret.
Vejen ind i professionaliseringen
Efter studiet bliver han managementkonsulent i McKinsey. Han søger indblik i store virksomheders måde at arbejde på, men mærker hurtigt, at tempoet og strukturen ikke matcher hans egen profil. Efter 15 måneder søger han en rolle, der ligger tættere på iværksætteriet, og han bliver ansat hos Claus Meyer som forretningsudviklingschef.
Her får han ansvar for seks virksomheder i Meyers univers. Han arbejder tæt på Meyer og får et indblik i, hvordan brand, kvalitet og værdikæder bygger stærke virksomheder. Det bliver også her, han opdager et hul i markedet for frokostordninger.
Meyers cateringkøkken har kapacitet til 500 kuverter om dagen, men kunderne churner, selvom de er tilfredse. Da han undersøger årsagen, viser det sig at handle om variation. Kunderne ønsker samme stabilitet i kontrakter, fakturering og proces, men et bredere udvalg af kokke og menuer. Der opstår dermed en idé om en platform, der binder køkkener sammen i et fælles system og leverer frokostvariationen uden skifteomkostninger.
Denne model bliver kimen til Frokost.dk.
Frokost.dk udvikles som platform
Han præsenterer ideen for Claus Meyer, som ikke bryder sig om konceptet. Meyer arbejder ud fra en kvalitetsfilosofi, hvor han ønsker dyb kontrol over hele værdikæden, og en aggregator model bryder med det. Bestyrelsesformanden ser muligheden, men er fortsat tøvende. Først da Claus Tingstrøm, Meyers partner i kantineforretningen, tilkendegiver sin interesse, åbner døren sig.
Efter kundeinterviews og validering bliver projektet accepteret, mod at Martin træner sin afløser og sikrer kontinuitet i Meyers øvrige forretninger. Ejerskabet fordeles mellem partnerne, og Frokost.dk etableres som selvstændig virksomhed.
Det første år omsatte Frokost.dk for 20 millioner kroner, og det blev et tydeligt vendepunkt efter mange tidligere forsøg.
Succesoplevelsen er markant, og for første gang oplever han momentum, kulturudvikling og kundetilgang i en skala, der minder om en etableret vækstvirksomhed. Samtidig begynder der at opstå en ny erkendelse. Driften fylder mere og mere, og han mærker, at rollen som direktør i en moden virksomhed ikke matcher den energi, han henter fra den tidlige fase.
Denne indskydelse bliver afgørende for næste skridt.
Fra én virksomhed til mange: idéen om en virksomhedsfabrik
I takt med at han begynder at arbejde på sideprojekter, bliver det tydeligt, at driftsmodellen ikke er bæredygtig. Flere projekter kræver koordinering, governance og ejerskab. Han ønsker en struktur, der systematiserer det tidlige arbejde og fordeler ansvar uden, at relationerne belastes.
Der opstår en idé om en virksomhedsfabrik. En model, hvor iværksættere deler ressourcer, arbejder i fælles systemer og kan skiftes til at drive nye virksomheder i opstartsfasen, før ansvaret overlades til nye direktører. Målet er at skabe en læringskurve, der stiger hurtigere end i traditionelle virksomheder, fordi erfaringer fra ét projekt straks kan føres videre til det næste.
I 2007 rejser Rainmaking 10 millioner kroner fra ni business angels. Det er før finanskrisen, og investorerne køber ind på tanken om systematisk innovation, risikospredning og en model, der kan skabe mange virksomheder simultant.
Rainmaking bliver etableret som et fællesskab, ikke et enkelt projekt. Frokost.dk bliver efterfølgende indlemmet i Rainmaking, efter at partnerne omkring Meyer købes ud på gode vilkår.
Årene med Rainmaking
Rainmaking bygger på en model, hvor de fire medstiftere skiftes til at være hovedansvarlige for nye forretningsidéer. De udvikler en fælles metodik for idévalg, validering, kundeinterviews, økonomiske modeller og tidlige prototyper. Læringen samles på tværs, og der opstår et miljø, hvor erfaringer hurtigt kan omsættes til nye projekter.
Resultaterne bliver tydelige i årene efter. Nogle virksomheder fejler, hvilket er forventet, men flere lykkes og vokser hurtigt. Den mest markante er Startupbootcamp, som etableres i København i 2010 og senere udvides til 19 byer globalt. Her hjælper Rainmaking og partnernetværket startups med mentoring, kapitalrejsning og vækst. Flere tusinde founders, investorer og eksperter bliver en del af økosystemet, og programmet gør det muligt for nye iværksættere at løfte sig hurtigere, end de ellers ville have gjort.
Rainmaking engagerer sig også i initiativer som Tech BBQ, hvor Martin er en del af styregruppen i de første år. Arbejdet spænder fra strategi til praktiske opgaver efter eventafvikling, og formålet er at skabe et samlingspunkt for det danske økosystem. Projekterne bliver et eksempel på, hvordan nye miljøer kan opstå, hvis initiativtagerne bruger iværksætterenergi som et fælles aktiv.
Et skifte i fokus efter 13 år
Ved årsskiftet forlader Martin Rainmaking efter 13 år. Beslutningen handler om et skifte i formål. Han ønsker ikke at gentage det samme, men at bruge sin erfaring på nye måder. Verden har ændret sig markant siden 2007, og han ser et behov for at arbejde med noget, der ligger dybere end skalering, vækst og nye teknologier.
Han oplever, at iværksætteri er blevet accepteret og anerkendt i Danmark. Det var ikke tilfældet, da han selv var barn. Derfor føler han, at den kamp er vundet, og at hans næste kapitel må beskæftige sig med noget andet.
Spørgsmålet bliver nu, hvordan iværksætteri kan bruges til mere end økonomisk fremdrift.
Der mangler et hvorfor. Ikke bare flere startups, men en klar retning for, hvilket samfund man ønsker at bidrage til.
Denne tanke leder til en ny mission.
Heartful Academy og et udvidet perspektiv
Han lancerer Heartful Academy på Earth Day med fokus på visdom, værdier og bevidsthed i business. Projektet arbejder med input fra naturvidenskab, filosofi, psykologi og spiritualitet. Målet er ikke at erstatte forretningsviden, men at udvide den.
Academyet udforsker, hvordan nye virksomheder kan tænke people, planet og profit samtidigt. Ikke som en modsætning, men som en integreret model, hvor økonomisk resultat understøttes af et formål og en tilgang, der tager højde for miljø, kultur og langsigtet bæredygtighed.
Han peger på, at business i årtier har været præget af en model, hvor økonomisk optimering har været den primære norm. Nu ser han et behov for en ny balance, hvor værdier og ansvar indgår som naturlige komponenter i virksomheders beslutninger.
Teknologisk udvikling, automatisering og globale ressourcetræk gør det endnu vigtigere at skabe virksomheder, der ikke blot vokser, men også gavner.
Iværksætteri som aktivistisk værktøj
Han ser iværksætteri som en måde at skabe reel forandring på. Nye virksomheder kan bygges fra bunden med tydelige formål og rammer. De etablerede strukturer kan udfordres, og nye løsninger kan udvikles uden at skulle ændre gamle organisationer indefra.
De seneste år har vist tusindvis af founders, der arbejder aktivistisk gennem deres virksomheder. De bruger ikke NGO strukturer, men forretningsmodeller, der kombinerer purpose og økonomi. Denne bevægelse mener han, at verden har brug for mere af.
Her placerer han sin fremtidige indsats: inspiration, viden, fællesskaber og metoder, der gør iværksættere i stand til at tage ansvar på nye måder.
For mange vil historien om Rainmaking være en fortælling om skalering, modeller og metodik. Men den dækker også over et langt forløb, hvor læring, fejl, modning og valg har formet en retning, der nu handler om mere end vækst. Hvis du selv arbejder med nye virksomheder, kan Martins rejse minde om betydningen af at stoppe op, justere retningen og lade erfaringer blive til næste skridt.
Du kan GRATIS høre Martin Bjergegaard fortælle hele iværksætterhistorien om bl.a. Rainmaking, ved at klikke herunder.
